02. juni 2015

Se sammendrag fra åbningen af Chinese Trade Center

Under massiv både politisk og forretningsmæssig bevågenhed er Nordic Chinese Center of Commerce (NCCC) nu rykket ind i World Trade Center Ballerup.

Med støtte og vejledning fra World Trade Center Ballerups globale forretningskoncept er det hensigten at styrke de dansk-kinesiske forretningsmæssige forbindelser.

Åbningen af NCCC-aktiviteterne blev da også markeret med indslag fra Folketingets formand Mogens Lykketoft, borgmester Jesper Würtzen fra Ballerup, Handelsattache Han Xiaodong fra Den kinesiske Ambassade samt Daloon-direktør Hemming Van, der også er formand for Nordic Chinese Center of Commerce.

Sideløbende med NCCC-arbejdet om at formidle kontakter på kryds og tværs mellem både eksport- og importvirksomheder, har NCCC etableret et showroom, hvor mange kinesiske produkter - fra cykler til soyasovs - vises frem for nye forretningsforbindelser.

Se et sammendrag fra åbningen af Chinese Trade Center på World Trade Center Ballerups egen Youtube kanal.