16. september 2015 , 15:30 - 17:00

Stop stress på arbejdspladsen

Hvad skaber stressede medarbejdere? Og hvordan forebygger du selv stress i hverdagen?

Statistikker viser, at 25 procent af alt sygefravær i Danmark er stressrelateret. Dagligt sygemeldes op mod 35.000 danskere pga. stress og det koster årligt det danske samfund 1,5 mio. ekstra fraværsdage - en belastning for det menneske og den familie det rammer, men også for det danske samfund.

 Undersøgelser viser, at hver femte stress-syg mister jobbet på grund af stress, selv om arbejdspladsen har en stresspolitik. Blandt dem, som kommer tilbage i jobbet igen, får ikke engang halvdelen det bedre - på trods af at arbejdspladsens stresspolitik netop skulle sikre forbedring. Kilde: Stressforeningen.        

Foredraget tager fat om vore tids største epidemi STRESS og giver dig bl.a. viden om: 

  •          Få fakta om STRESS - hvornår er man presset og hvornår er man stresset?

  •          STRESS i tal - hvad koster STRESS samfundet, virksomheden og den enkelte medarbejder?

  •          Undgå at havne i stressspiralen - hvordan forebygges tilbagevendende STRESS sygemeldinger på
             arbejdspladsen?

  •          Lær at spotte ”alarmklokkerne” – hvilke STRESS symptomer skal du være særlig opmærksom på?

  •          NYHED: Psykisk førstehjælp, som en del af en fremtidssikret stressindsats på arbejdspladsen 
            - hvad er psykisk førstehjælp og hvordan anvendes værktøjet KRYDS handleplan?

 
Foredraget henvender sig til dig som er leder, HR-konsulent, medarbejder og til dig som er selvstændig erhvervsdrivende. 

Hør direktør og stress specialist Rikke Maj Thauer fortælle om, hvordan du håndterer stress både som leder og som medarbejder.

Thauer Stress- og Uddannelsescenter har siden 2012 arbejdet med stressramte mennesker og klædt dem på til, at håndtere og navigere i en travl arbejdsdag. Gennem individuel stresscoaching, skræddersyede foredrag og kurser, opnår medarbejderne konkret viden, således at de kan håndtere og forebygge stress både på jobbet og i privatlivet. Resultatet er højere trivsel, fornyet motivation og en lyst for den enkelte medarbejder til, at komme tilbage i job efter en sygemelding.

Tilmelding nødvendig 
Tilmeld dig hos Randi Strangesen på rsb@wtcballerup.dk senest mandag den 14. september. Arrangementet er gratis. Vi glæder os til at se dig til en uformel eftermiddag med gode muligheder for at netværke!