29. september 2015 , 14.30 - 16.30

Springboard

Vækststrategi og bestyrelsesetablering til udviklingsfirma inden for elektronik og software. Arrangemet af CONNECT Denmark.

CONNEST Denmark inviterer:

Resume af virksomhedsprofil
Virksomheden udfører udviklingsprojekter samt ingeniør-konsulentarbejde inden for elektronik og software. Firmaet tilbyder at indgå i alle faser - fra den første idé og til levering af færdige produkter fra fabrikken. Den faglige ekspertise ligger primært inden for energibesparende cleantech, elektronik, automatik, mikroprocessor systemer, samt software til de fleste platforme.

Virksomheden blev startet i 2008 af indehaveren (civilingeniør elektro), som et værktøj til at føre egne ideer/opfindelser ud i den virkelige verden. Der har været og er fortsat et tæt samarbejde med DTU omkring udviklingen af en række produkter.

Virksomheden klarer sig godt og er i vækst, men vil gerne arbejde mere med udviklingen af egne produkter, og generelt tjene penge ved avancer og royalties, fremfor udelukkende at sælge timer. Der søges nu råd om, hvordan det gøres bedst muligt, herunder etablering af en bestyrelse, som kan medvirke til at sætte og holde virksomheden på den rette kurs.

Punkter til sparring
● Der ønskes input til og sparring omkring hvordan virksomheden vækster optimalt. Udarbejdelse af en roadmap for virksomhedens vækst, med helt konkrete tiltag og målsætninger. Tiden som ejerlederen har til rådighed, er pt. flaskehalsen i væksten.
● Etablering af bestyrelse (herunder kandidater) som kan medvirke til at holde firmaet på sporet ift. den aftalte vækststrategi /roadmap.
● Der ønskes sparring til at få konkretiseret forretningskonceptet og virksomhedsprofilen.
● Hvordan finansieres væksten bedst muligt? Virksomheden ønsker at anvende tilgængelige finansierings- og tilskudsmuligheder, men mangler det gyldne overblik.
● Organisationsudvikling - hvordan?

 

Tilmelding
De bedes tilmelde dig arrangementet hos André Elm på andre@connectdenmark.com eller mobil: 29 60 60 96