08. marts 2016 , 17.00-19.30

Risiko og Ansvar i Globale Medicinske Forsøg

Ballerup Rotary Klub inviterer til et usædvanligt spændende møde om sponsorvirksomheders risici og ansvar ved verdensomspændende kliniske forsøg på mennesker i forbindelse med udvikling af ny medicin.

Det er os en fornøjelse at invitere virksomhederne i World Trade Center Ballerup og kliniske fagfolk til et gratis netværksmøde med foredragsholderne:

Risk Manager Carsten Christoffersen, Novo Nordisk
Direktør Lone Hertz, Hertz & Co. Forsikringsrådgivere

Vi forventer det bliver et usædvanligt spændende møde om sponsorvirksomheders risici og ansvar ved verdensomspændende kliniske forsøg på mennesker i forbindelse med udvikling af ny medicin.

Det er lykkedes os at få to absolutte eksperter til at fortælle om gennemførelse af kliniske forsøg, risici og ansvar for skader samt mulige erstatninger. Foredragene tager udgangspunkt i organiseringen af konkrete kliniske forsøg samt dagsaktuelle internationale erstatningssager.

Mødet vil samtidig give deltagerne mulighed for at styrke netværket.
Efter mødet byder vi på drikkevarer og sandwich.
Mødet forventes afsluttet kl. 19.30.

Tilmelding senest den 1. marts til: 
https://brk-moede.nemtilmeld.dk

Skulle der mod forventning være problemer med tilmeldingen gennem ”nemtilmeld”, send da en e-mail og oplys navn og virksomhed til: ”ljguldager@outlook.com”, som vil tage sig af tilmeldingen.

Om foredragsholderne:
Risk Manager Carsten Christoffersen, Novo Nordisk: Carsten er Risk Manager i Novo Nordisk, hvor han er ansvarlig for Novo Nordisk’s globale ansvarsforsikringer, som blandt andet omfatter risikovurdering, forsikringsafdækning samt skadeshåndtering af kliniske forsøg. Carsten har tidligere arbejdet 11 år for det amerikanske forsikringsselskab CHUBB med ansvaret for CHUBB’s Skandinaviske LifeScience Division.

Cand. Jur. og E*MBA Lone Hertz, Hertz & Co. Forsikringsrådgivere: Lone er forsikringsmægler og arbejder hovedsageligt i  ”krydsfeltet” mellem jura og forsikring. Hendes ekspertise er ansvarsforsikringsdækninger, herunder produktansvar og ansvar for kliniske forsøg. Lone har været i forsikringsbranchen i 30 år og har en bred international erfaring med håndtering af kunder i LifeScience-industrien.