03. juni 2015 , 16

Indvielse af Chinese Trade Center

Den 3. juni 2015 bliver Chinese Trade Center en integreret del af World Trade Center Ballerup.

Chinese Trade Center er et sted, hvor små og mellemstore kinesiske og danske virksomheder får praktisk hjælp til at eksportere deres varer til henholdsvis Kina og Danmark. Samtidig kan de udstille deres produkter og holde salgsfremstød. Chinese Trade Center bliver således et fælles eksportcenter med det formål, at samle og udvikle handelsaktiviteter imellem Kina og Danmark.

World Trade Center Ballerup har indgået en samarbejdsaftale med Nordic Chinese Chamber of Commerce (NCCC) som skal drive og udvikle Chinese Trade Center.

Der er sammensat et spændende program for åbningsdagen med taler af bl.a. 

  • Ib Henrik Rønje, Bestyrelsesformand, World Trade Center DK A/S
  • Mogens Lykketoft, Folketingets formand.
  • Jesper Würtzen, Borgmester Ballerup Kommune.
  • Han Xiaodong, Handelsattaché ved den kinesiske ambassade.
  • Hemming Van, Bestyrelsesformand, Nordic Chinese Center of Commerce.

 

Vil du vide mere om Chinese Trade Center så kontakt Heidi Wang, President, Nordic- Chinese Chamber of Commerce (NCCC) på hw@nccchamber.com eller læs mere på www.nccchamber.com.

 

OBS! Indvielsen af Chinese Trade Center er et lukket arrangement.